Hvad er Euler Hermes‘ ansvar?
- Vores ansvar er en løbende overvågning af dine debitorers finansielle helbred, herunder at advare dig hvis en ændring i deres status påvirker vores evne til at forsikre debitoren. En vigtig del af vores proces til at gennemføre løbende analyse er at være proaktivt opsøgende over for dine debitorer ved at anmode om opdaterede finansielle informationer - et skridt vi kan tage i samarbejde med dig for at blive mere succesfulde.
- Vores ansvar er at give skadeserstatning på dine forsikrede debitorer – I tilfælde af tab på en af dine forsikrede debitorer, skal du huske at anmelde en skade, og vi vil udbetale erstatning i henhold til policens bestemmelser.
- Vores ansvar er levering af rettidig og handlingsrettet økonomisk viden, strategiske prognoser og markedsspecifikke analyser, som kan hjælpe med at guide dig i dine strategiske forretningsbeslutninger.
Hvad er dit primære ansvar?
- Sørg for at søge dækning på dine debitorer og overvåg status i EOLIS.
- Husk at indberette alle restancer på alle forsikrede debitorer i EOLIS.
- Udfyld præmieindberetning i EOLIS for at angive din forsikrede omsætning.
- I tilfælde af en skade skal du indsende en skadesanmeldelse samt alle ledsagende dokumenter, som har relevans for skaden.
- Sørg for at du overholder inkassobestemmelserne i tilfælde af forfaldne fordringer.
- Samarbejd med os for at skaffe finansielle oplysninger: En vigtig kilde til information, som vi baserer vores kreditbeslutninger på, er den eksklusive information, som Euler Hermes får, når vi kontakter debitorer for at få opdaterede finansielle oplysninger. Overvej at give din tilladelse til, at vi må videregive din virksomheds navn over for dine debitorer, når vi kontakter dem for at få uddybende informationer. Dette vil i langt de fleste tilfælde få debitorerne til at svare på vores henvendelser.