Juli 2020

Efter et historisk chok i foråret 2020 begynder markedet nu så småt at rette sig, og aktivitetsniveauet stiger, omend langsomt. I de kommende måneder vil genopretningen kunne trues af blandt andet en ny bølge af smitte, manglende tillid fra forbrugerne, overforsigtige banker og protektionisme. Samtidig er der en risiko for, at regeringerne vælger at tilbagerulle hjælpepakker og andre støtteordninger hurtigere, end genopretningen tillader, med en langvarig recession til følge.

Det mest sandsynlige scenarie for fremtiden byder imidlertid på gradvis genåbning samt gradvis stigende aktivitet, og med udgangen af 2021 forventer vi noget, der ligner “Business as Usual”.

Det er resultatet efter en dybdegående undersøgelse af nedlukningen og den første del af genåbningen foretaget af Ana Boata, Head of Macroeconomic Research hos Allianz Trade.

Det mere dystre scenarie, som vi skitserede i starten, vil betyde en dyb og langvarig finansiel krise. Dette alternativ mener vi, at der er omkring 30 % risiko for bliver til virkelighed, og derfor kan du herunder få indsigt i, hvilke situationer og begivenheder du bør holde øje med i den kommende tid.

Ved at kunne identificere de konkrete forhold, som kan give sig udslag i en ny finanskrise, bliver du i stand til bedre at forberede dig på situationen i tide.

 

Ny bølge af smitte

Den primære frygt lige nu er risikoen for et nyt udbrud af COVID-19, der på ny spreder sig verden over og tvinger regeringerne til at lukke samfundene ned. Selvom det måske ikke bliver nødvendigt at lukke alt ned som i foråret, vil nye nedlukninger spænde ben for muligheden for at opbygge momentum i genåbningen. Det vil sende verdenshandlen tilbage til start og skabe nye forstyrrelser på forsyningskæderne.

Langvarig usikkerhed

Sætter usikkerheden sig fast hos forbrugerne og virksomhederne, vil det forlænge krisen og forsinke normaliseringen. Frygten for en ny bølge af smitte, bekymringen omkring udviklingen på markedet og de mulige konsekvenser heraf spiller alt sammen ind på usikkerheden.

For de private forbrugere er det risikoen for konkurser og fyringer, der skaber usikkerhed, og denne kan få forbrugerne til at spare pengene op i stedet for at bruge dem.
På samme måde er der en risiko for, at virksomhederne venter med at investere og udsætter indkøb for at have lidt ekstra likviditet til at bære dem gennem en ny runde af nedlukninger.

Det farlige ved usikkerheden er, at den kan være svær at få øje på, og selve bekymringen over usikkerheden kan få virksomheder til at holde igen og dermed gøre situationen værre.

"Hjælpepakker og tiltag, som understøtter forbruget, i kombination med befolkningens evne til fortsat at holde afstand samt sygdommens udbredelse generelt er alt sammen afgørende for, at tilliden i markedet genoprettes," fortæller Ana Boata.

Læs hvordan vi kreditvurderer virksomheder i hele verden

Forsigtige banker

Indtil nu har bankerne generelt set været gode til at yde lån og kredit til virksomheder såvel som forbrugere, eksempelvis huskøberne. Bankerne løber imidlertid en øget risiko i disse tider, fordi risikoen for konkurser og pludselig arbejdsløshed er højere, og det kan få nogle banker til at holde igen med lånene.

Samtidig har vi set eksempler på en prioritering hos bankerne, der helst ikke må sprede sig.

Dårlige beslutninger

Myndighederne har de fleste steder været gode til at vedtage pakker, som understøtter erhvervslivet, og disse er i nogen grad blevet fulgt op af tiltag, der kraftigt øger forbruget. Der er imidlertid intet, der garanterer os mod, at disse tiltag og hjælpepakker bliver rullet tilbage for tidligt eller for hurtigt.

Verden over har myndigheder og centralbanker givet udtryk for, at de er indstillet på, at disse understøttende tiltag fortsætter indtil udgangen af 2021. Dermed ikke sagt, at der ikke er lande, som vælger, eller kan være tvunget til, at skrue ned for støtten tidligere. Det kan få store konsekvenser i lande som for eksempel Frankrig, Spanien og Italien.

Uligheden stiger

I forbindelse med nedlukningen og følgerne heraf oplever mange lande en øget social utilfredshed. Nogle borgere mister deres arbejde eller er i fare for det, mens andre kan fortsætte arbejdet eller har ressourcer til at klare sig. En krise trækker forskellene i samfundet op med tykke streger, og det skaber uro og politiske spændinger. Dette gælder især for nye markeder, og det har udviklet sig til demonstrationer og protester flere steder.
Samtidig skaber uroen en risiko for protektionisme på det politiske plan, og dette kommer for eksempel til udtryk i forholdet mellem USA og Kina. Tonen mellem de to lande er forværret i løbet af forsommeren, og selvom de fik en aftale på plads i begyndelsen af året, har den nuværende situation skabt spændinger mellem de to store handelslande.

Helt konkret har Kina svært ved at leve op til målene for import fra USA, som blev defineret i aftalen, dels fordi krisen forstyrrer både produktionen og transportsektoren, men også fordi der stadig er krise i Kina. Det faktum, at Kina har svært ved at leve op til aftalen, kan imidlertid også blive brugt politisk, forklarer Ana Boata.

"Det kunne blive brugt af den amerikanske præsident Donald Trump i forbindelse med sin kampagne for at blive genvalgt i november. Hvis det sker, kan det øge usikkerheden på markedet og skabe en recession for den globale handel," siger hun.

Det er altså ekstra vigtigt at holde øje med forholdet mellem USA og Kina, og især hvordan den nuværende præsident vælger at forholde sig til handelsaftalen mellem de to lande i den kommende tid.

Korte forsyningskæder

Der er en generel risiko for, at virksomheder begynder at trække følehornene til sig og satse på kortere, lokalt forankrede forsyningskæder. Det i sig selv er et udtryk for protektionisme, men det kan yderligere forstærke tendensen. Nogle lande i Asien og enkelte i Europa har allerede været ude med støtte og tilskud for at undgå protektionisme, men det er stadig en risiko.


Som landet ligger, er der ikke luft i økonomien, og virksomheder arbejder med snævrere margener, hvilket skaber grobund for protektionisme. Dette vil skade den fri handel og kan potentielt få konsekvenser for tilgængeligheden af råvarer og materialer på tværs af landegrænser.

Finansiel uansvarlighed

I de ovenstående afsnit agerer virksomheder, forbrugere og myndigheder generelt med forsigtighed, og risikoen for, at udviklingen stagnerer eller går skævt, ligger primært i at være for forsigtig. Det modsatte kan imidlertid også give problemer. Den sikkerhed, der ligger i myndighedernes støtte og tilskud og bankernes villighed til at bidrage med lån, risikerer at få nogle virksomheder til at tage større chancer, end situationen tillader.
Det kan samlet set skabe en risiko for, at inflationen øges betragteligt. Meget afhænger af centralbankernes reaktion, men der kan blive tale om omstrukturering af gæld og eventuelt øgede skatter.

U-formet vs. L-formet genopretning

Hvis genopretningen af markedet “snubler” over ét eller flere af de ovennævnte benspænd, vil det højst sandsynligt forårsage en ny finanskrise. Dermed går vi ind i en langvarig krise med systemiske kredit- og likviditetsproblemer, hvor politiske beslutningstagere forstyrrer markedets udvikling i flere år. I stedet for en U-formet genopretning, får vi en L-formet, og det gør det svært at få gang i samfundets hjul igen.

I dette scenarie med en langvarig krise vil der ikke være de store chancer for at stabilisere situationen. Recessionen vil da vare ved i op til to år med en meget kraftig nedgang for den globale handel. I dette scenarie forventes globalt set markant flere konkurser.

Det er vigtigt at understrege, at vi på nuværende tidspunkt forventer en U-formet genopretning, der langsomt, men kontinuerligt åbner samfundene samt grænserne og øger aktiviteten på markederne. Dette vil være i takt med, at de økonomiske støtteordninger og tilskud rulles tilbage, samtidig med at erhvervslivet vender tilbage til noget, der ligner “Business as Usual”.