Den globale økonomi - Hvor slemt bliver det?

Den globale økonomi: Hvor slemt bliver det?

147 virksomheder med en samlet omsætning på over 50 milliarder euro gik konkurs i Q2 2020 - en stigning på 91% sammenlignet med det foregående kvartal. Det viser tal fra Euler Hermes.

Og forventede man en hurtig økonomisk genopretning oven på Covid-19, har den desværre lange udsigter.

Faktisk forventer Kirsten Neergaard, Nordic Director - Risk, Information, Claims & Collection hos Euler Hermes, at antallet af konkurser vil stige med 35% frem mod 2021.

"Den globale økonomi er helt sikkert udfordret," siger Kirsten Neergaard.

"Det er vigtigt at bemærke, at vi, allerede før Covid-19 ramte os, forventede, at globale konkurser ville stige for fjerde år i træk som et resultat af en lav til moderat vækst. Så kom Covid-19 med en chokeffekt, som vi forventer vil have vedvarende indflydelse og betyde en forværring af økonomien og antallet af konkurser i første halvår af 2021."

Kirsten Neergaard uddyber, at det især er kritisk for virksomheder i særligt hårdt ramte sektorer som automobilbranchen, detailhandlen, hotel-, restaurant-, og rejsebranchen samt transportsektoren.
 

En tikkende konkursbombe

Den største bølge af konkurser i Q2 var i Vesteuropa og USA - traditionelt store eksport- og importmarkeder for danske virksomheder. Ifølge Kirsten Neergaard har det dog ikke medført store konkurser blandt danske virksomheder.

Det betyder desværre ikke, at danske selskaber kommer til at gå fri. Hos Euler Hermes vurderer man, at Covid-19 har skabt en tidsindstillet bombe.

"Vi ser en tikkende konkursbombe," forklarer Kirsten Neergaard.

"Konkurserne vil stige til vinter. Der har simpelthen været en forsinkelse, fordi man har indført forskellige statslige tiltag, politiske tiltag og støtteordninger. Tiltagene reducerer på kort sigt konkurserne, fordi de tillader virksomhederne at køre videre selv under dårlige forhold."

Frygten er, at konkurser hos store virksomheder skaber en dominoeffekt, hvor konkurserne spreder sig som ringe i vandet til kunder, leverandører og underleverandører.

"Støtteordningerne afhjalp de økonomiske konsekvenser af Covid-19, men spørgsmålet er, om virksomhederne kommer tilbage til normalen. Nogle skal lave nye strategier, nogle har ikke deres markeder længere, og nogle kommer slet ikke tilbage," siger Kirsten Neergaard.
 

Detailhandlen og automobilbranchen er hårdt ramt

En række industrier i Vesteuropa og USA har været særligt hårdt ramt af konkurser i Q2 2020: Detailhandlen, servicebranchen, energisektoren og automobilbranchen.

Kirsten Neergaard vurderer, at virksomheder i detailhandlen og automobilbranchen vil stå for en del af de konkurser, der kommer.

"For automobilbranchen, og i lidt mindre grad for detailhandel, var den udvikling allerede i gang, inden Covid-19 ramte. Udviklingen blev simpelthen sat op i et højere gear af pandemien," siger Kirsten Neergaard.
 

Hvad skal danske virksomheder gøre?

Men de økonomiske udfordringer lurer over hele linjen. Flere førende finansielle institutioner, J.P. Morgan, Moody’s og IMF (Den Internationale Valutafond), vurderer, at den globale økonomi først i 2021 vil begynde at kravle langsomt tilbage.

Det store spørgsmål er derfor: hvad skal danske virksomheder gøre i en usikker verdensøkonomi?

"Danske virksomheder skal virkelig kigge på deres forretningsgrundlag og -strategi. De skal kigge på deres markeder og deres underleverandører," siger Kirsten Neergaard.

Som nordisk virksomhed er det især vigtigt at være opmærksom på, hvordan ens forsyningskæder er konstrueret. De økonomiske prognoser varierer nemlig kraftigt afhængigt af det geografiske udgangspunkt.

Hvor amerikanske økonomer frygter en dobbelt recession, vurderer Morgan Stanley, at den asiatiske økonomi (uden Japan) vil ramme en minimal vækst på 0,1% i 2020.

"Virksomhederne skal først og fremmest vurdere, om deres markeder er intakte. Dernæst skal de kigge på deres leverandører, og så skal de ikke mindst sikre, at de får tilpasset deres virksomhed til, når de kommer ud på den anden side. De skal forsøge at sikre sig bedst muligt. Man kan f.eks. tegne en kreditforsikring hos os, så man sikrer, at man får sine penge hjem, hvis en kunde går konkurs," siger Kirsten Neergaard.

"Endelig skal man sikre, at man har tilstrækkelig finansiering på plads, så man ikke går likviditetsdød. Det gamle udtryk “cash is king” gælder virkelig i denne situation."