advarsel: Du bruger en forældet browser. Skift til en mere moderne browser som Chrome, Firefox eller Microsoft Edge.

Hvad gør jeg, når kunderne ikke betaler?

5 grunde til at vælge kreditforsikring

Mange virksomhedsejere kan miste meget søvn ved at bekymre sig om kunder eller økonomien.

Der vil være kunder, der enten ikke kan eller vil betale deres regninger, og selv om du har gjort alt det rigtige - kredittjek, rykkere og inkasso - så er de penge, du har til gode, tabt.

Euler Hermes forudser, at antallet af konkurser blandt danske virksomheder vil stige med 22 pct. frem mod 2021.

Typisk har virksomheder mere end 40 pct. af deres aktiver som tilgodehavende hos kunder - og i modsætning til bygninger og maskiner er den del ofte ikke forsikret.

Men pengene behøver ikke være forduftet som dug for solen. Kreditforsikring kan hjælpe dig med at gøre forretninger og drive virksomheden med ro i sindet.

"Det er vanskeligt at forudse, hvad der kommer til at ske i fremtiden, men man kan forebygge og imødekomme de værste risici. Det er der heldigvis flere og flere virksomheder, der får øjnene op for. Hos Euler Hermes forebygger vi proaktivt i samarbejde med vores kunder de fleste risici, så vores kunder med ro i sindet kan koncentrere sig om at drive deres virksomhed effektivt. Det sker på baggrund af den interne politik, vi sammen udarbejder. Skulle det værste alligevel ske - at deres kunder går konkurs og ikke kan betale deres regninger - så er de forsikret hos os og får dækket deres tab," siger Heikki Näreaho, Key Account Manager hos Euler Hermes.

Læs også: Kend dine kunder og undgå konkurs

  1. DET GØR NYE KUNDEEMNER SIKRERE
    At tage en ny kunde ind kan være risikabelt, især hvis du ikke har tiden eller ressourcerne til at tjekke kunden grundigt. Ved at forsikre dig mod manglende betaling kan du ved opbygningen af din kundebase være mere sikker på, at for sene betalinger eller manglende betalinger ikke vil hindre din fremgang.
  2. DET DÆKKER MANGLENDE BETALING
    Risici findes i alle former, men forsikring af leverandørkredit kan også klare nogle af de mindre velkendte årsager til manglende betaling. Det kan f.eks. omfatte politisk risiko eller virkningerne af abnormt vejr, som er særligt vigtige faktorer, hvis du vil udvide på andre markeder.
  3. DET REDUCERER DIN FINANSIELLE SÅRBARHED
    Har du nogensinde tænkt over, hvor meget ekstra omsætning du behøver at have for at sikre din margin, hvis en af dine kunder undlader at betale? I de mest ekstreme tilfælde ville du blive nødt til at lukke virksomheden helt. Forsikring af leverandørkredit fungerer som et sikkerhedsnet, så du er dækket, hvis det værste skulle ske.
  4. DU KAN TILBYDE BEDRE KREDITVILKÅR
    Den ro i sindet, der følger med forsikring af leverandørkredit, sætter dig i stand til at udvide leverandørkreditten til potentielle kunder. Dette kan være et afgørende argument, som giver din virksomhed en ekstra fordel i forhold til konkurrenterne.
  5. FORUDSE KREDITRISICI
    Mange virksomhedsejere ligger vågne om natten af frygt for, at deres kunder måske betaler vigtige fakturaer for sent - eller endnu værre slet ikke betaler. Forsikring af leverandørkredit fjerner besværet med at inddrive gæld og hjælper dig med
    at vælge, hvilke virksomheder du vil arbejde sammen med. Ved at forudse handels- og kreditrisici i dag kan du beskytte morgendagens likviditet.

"Der er mange virksomheder, som ikke er bevidste om risikoen for, at deres kunder af den ene eller anden grund kan komme i problemer med hensyn til at betale deres regninger. Samtidig er mange virksomheder ikke klar over, at der findes effektive værktøjer til kreditstyring og løsninger til forsikring af tilgodehavender, som er fleksible og brugervenlige."
Heikki Näreaho, Key Account Manager, Euler Hermes